+4542679011 mail@fotograferne.net

Verden er et fantastisk sted fyldt med skønhed

Verden er et fantastisk sted fyldt med skønhed, hvilket er en fryd for din linse. Der er ikke nogen tvivl om, at selv i dit nærmiljø er det muligt at fange nogle fede billeder overalt. Men hvis din hobby er at tage flotte billeder, så må en af de største ting, du kan opleve, være at komme til de smukkeste steder i verden. Her er et bud på 4 steder, der er specielle på hver deres måde.

Det kulturelle billede

Vil du opleve et af verdens syv nye vidundere og samtidig se et af verdens mest utrolige blandinger af en naturoplevelse og et historiske levn, så bliver du nødt til at besøge Peru. Her bliver du efter at have vandret gennem inkastien belønnet med et af verdens mest utrolig ruiner, inkabyen Machu Picchu. Den bevarede ruin ligger på toppen af Andesbjergenes toppe og står majestætisk udover højlandet.

Det smukke naturfænomen

Grønland er en overset perle i Norden, og landet er ikke mindre end en drømmeverden for fotografer. Udover den prægtige indlandsis, et utroligt dyreliv og generelt en fantastisk natur, så kan du på Grønland fange et af de mest fantastiske billeder af et fænomen, nemlig Nordlyset. Nordlyset rummer mystik og skønhed, og enhver oplevelse med lyet er unikt.

Dit adventure billede

Vil du have en ekstraordinær “selfie” af dig selv? Hvad så med at fange et billede af dig på toppen a et af verdens højeste bjerge. En tur til Tanzania og en ekspedition til Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, kan ende med at skabe det bedste billede, du nogensinde har taget. Den glitrende hvide sne på toppen af bjerget med udsigt udover det fantastiske område siger alt, og så får du også bjergbestiger på CV’et.

Det vilde dyrefoto

Er du vild med at tage billeder, så har du med sikkerhed overvejet, hvor du kan komme på den bedste safari i verden. Mange forbinder safari med Afrika, men der findes også nogle rigtig fede fotosafarier i Asien. Et besøg i Indiens nationalparker vil byde på en vifte af sjældne dyr som næsehorn, elefanter og den berømte bengalske tiger.

Contents