+4542679011 mail@fotograferne.net

Sådan får du taget det perfekte dating profil billede af en fotograf

Det perfekte dating profil billede – De fleste af os, der er på datingmarkedet og aktivt søger en fremtidig kæreste eller ægtefælle via online dating, ved at det er altafgørende at have et godt og vellignende profilbillede. De fleste af os har også tidligere lavet nogle af de gængse fejl, hvor billedet er uskarpt, i modlys eller bare i det hele taget er af en ringe kvalitet.

Med professionel hjælp fra en fotograf, så er du sikret at billederne er af højeste kvalitet. Fotografen bruger sin erfaring samt sine kompetencer og kan dermed også bedre rådgive og i forhold til positioner og andet, som har en stor betydning for billedet. Læs med her og se hvad en fotograf kan gøre for dig.

Det perfekte dating profil billede

Få dating billeder der siger noget om hvem du er

Billeder siger som bekendt mere end 1000 ord. Uanset om det drejer sig om dating billeder eller andre typer af billeder, så vil man gerne have at det er de rigtige 1000 ord. Alle med en mobil ved hånden kan i dag tage billeder. Det er dog ikke altid, at de nødvendigvis bliver gode, bare fordi kameraet er godt.

Derfor bør man først og fremmest gøre op med sig selv, hvad formålet med billederne er. Hvis der er tale om et familieportræt, så er det en ting, men når der er tale om dating og dating billeder, der hvor man skal tage sig ekstra godt ud, så er det en anden.

portraetter

Vis din personlighed gennem billeder

Lad derfor fotografen eller en anden hjælpe dog med at finde ud af hvad du gerne vil sige med dine billeder. Vil du gerne vise, at du er glad for naturen, så er det klart, at du skal bruge naturen som et element. Med de rette billeder kan du nemlig vise en del af din personlighed, som du gerne vil have at andre skal se. 

Hvis du på forhånd ved hvad du gerne vil fremstå, så er det både lettere for dig, men det er naturligvis også lettere for fotografen, at give dig netop det som du leder efter. Jo mere klar du er, jo bedre kan fotografen også hjælpe og vejlede dig.

Tag gode dating billeder uden en professionel fotograf

Har du ikke lige råd eller lyst til at investere i at få taget dine dating billeder ved en professionel fotograf, så kan du naturligvis også sagtens selv tage dem. Det er ikke sikkert at de bliver lige så gode, men du kan godt få et godt resultat på egen hånd. 

Her er nogle få gode tips og råd fra fotografen, så du kan tage gode dating billeder.

  • Gør dig klart hvad du gerne vil fortælle en fremtidig kæreste om dig selv via billederne
  • Øv poseringer i spejlet inden, så du ved hvordan du kan fremhæve dine bedste sider
  • Smil og grin både før, men også imens billedet bliver taget. Det løsner ansigtsmuskulaturen
  • Tag noget behageligt tøj på, som ikke er vulgært, men stadig fremhæver dine stærke sider
  • Tag en masse billeder – nogle bliver gode andre gør ikke
  • Gør brug af et stativ – det gør underværker for dine billeder

Den rette belysning

Som du kan se, så kan det være svært at huske på alle de mange ting, som man skal, når man skal have taget et godt billede til sin datingprofil. Derfor kan det være en god idé at få en fotograf til at tage billederne. Medmindre man har det helt rette udstyr derhjemme, så hænger kvaliteten af billederne også sammen med udstyr, som lamper og lignende,

Belysning har nemlig en meget betydning for billeder. Du kender det sikkert godt, du har taget et mega godt billede, men det er blevet utydeligt og kan stort set ikke bruges. Det slipper du for, når billederne er taget af en professionel fotograf. De har nemlig som oftest både det rette udstyr og erfaring.

Dating fotografering I København

Brug billederne på forskellige online platforme

Når du får taget billeder ved en fotograf, så er det også oplagt at få taget forskellige former for billeder. Dermed kan du bruge dem i forskellige sammenhænge, men også skifte dine billeder ud på din datingprofil, så du ikke hele tiden har det samme. 

Alt efter om billederne skal bruges til dating eller mere i forretningsøjemed, så har det naturligvis en stor betydning. En fotograf der er vant til at tage forskellige former for billeder, kan hjælpe dig med begge og hvorfor ikke benytte sig af den mulighed, når den nu byder sig.

Brug et vellignende billede

Selvom man kan fristes til at bruge billeder, hvor man ser så fantastisk ud, at man næsten ikke kan se, at det er én, så skal man lade være. Hvis man dater seriøst og virkelig leder efter den eneste ene, så er det ikke et godt førstehåndsindtryk, hvis billedet slet ikke er vellignende. 

Brug derfor udelukkende vellignende billeder, hvor dine fortrin og dine stærke sider fremhæves. Det er helt klart den slags billeder, der har størst succes.

Læs også:

Contents